Motivation på arbejdspladsen

Motivation på arbejdspladsen

Hvis der skal være positive resultater på bundlinjen, kræver det motiverede medarbejdere, der er villige til at yde en indsats.

Hvis der ikke er drivkraft og motivation, vil resultaterne også blive derefter.

Vi dykker dybere ned i, hvad der motiverer både dig selv, men særligt også de medarbejdere, som du har ansvaret for.

Hvad motiverer en medarbejder?

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad der tænder den indre ild.

Nogle har brug for konkrete mål, mens andre bedre kan finde motivationen, når der er tid og plads til at reflektere og udforske muligheder.

Det kræver derfor viden om det enkelte menneskes drivkraft, hvis der skal være fokus på at fremme motivation.

De forskellige former for motivation

Som leder er en af opgaverne at motivere dine medarbejdere. I sidste ende er det præstationen og resultaterne, der bliver målt og vurderet.

Derfor skal du som leder også hjælpe dine medarbejdere til at realisere, hvad der motiverer dem, så de også kan holde gang i motivationen selv.

Medarbejdere vil ofte selv have en ide om, hvad der giver de bedste resultater, og i dialog kan du supplere med dine egne betragtninger.

Måske oplever du, at deadlines virker særligt effektivt, og derfor kan du i samtale diskutere det med medarbejderen.

5 tips til motivation på arbejdspladsen

1. Teambuilding og teamudvikling

Medarbejderne skal kunne samarbejde, hvis de gode resultater skal være mulige. Derfor er det også nødvendigt, at der lægges vægt på både teambuilding og -udvikling for de ansatte.

I teambuilding og teamudvikling kan du sikre dig, at der både fra andre medarbejdere og ledere er den rette support og støtte til medarbejderne.

IMPAQ Kursus Papirer

2. Giv positiv feedback

For mange er positiv feedback med til at give selvtillid og øget motivation. Nogle mennesker sætter særligt pris på at blive set og hørt, hvor det giver dem et skud af positiv energi, der kan mærkes på arbejdet.

Det er dog ikke alle, der sætter pris på at blive overøset med pæne ord, så tag din medarbejders personlighed med i dine overvejelser om, hvordan den positive feedback skal præsenteres.

3. Vis at du værdsætter dit team

Der kan opstå en helt naturlig adskillelse mellem leder og medarbejdere.

Det er dog afgørende for motivationen, at dine medarbejdere kan mærke, at du sætter pris på både deres arbejde, men også dem som mennesker. Anerkend både ambitioner og resultater ved at samle hele gruppen, så de føler sig hørt og set.

4. Skab en fleksibel arbejdsplads

De fleste medarbejdere vil sætte pris på, at du som leder er fleksibel og i stand til at ændre retning, når der er behov. Spørg ind til, hvordan du kan gøre det mere fleksibelt for dine ansatte.

Fleksibilitet kan betyde noget forskelligt fra person til person. Nogle ønsker fleksibilitet til at løse arbejdsopgaver på egne præmisser, mens andre vil kunne komme og gå, som det passer bedst i forhold til deres arbejde.

IMPAQ

Hvad kan vi gøre for dig?

Vores team af erfarne erhvervspsykologer står klar til at hjælpe.

Hvad kan vi gøre for dig?

Vores team af erfarne erhvervspsykologer står klar til at hjælpe.

5. Vær konsekvent

Det kan skabe stor forvirring, hvis du som leder skifter mellem dine ønsker til både arbejdsgange og resultater.

Derfor bør du altid være konsekvent som leder. De faste rammer kan sagtens ændres, men medarbejderne skal altid være informerede, så de er sikre på, hvad de skal og ikke skal. Er du ikke konsekvent, kan det skabe tvivl og usikkerhed, der ikke fordrer motivation.

Hvordan arbejder man optimalt med motivation?

Alle mennesker har forskellige værdier, som de baserer deres forståelse af rigtigt og forkert på.

Det kan være en meget stærk motivation, hvis medarbejdere kan dyrke og handle på deres værdier. Som leder skal du vide, hvad der motiverer dine medarbejdere.

Du lærer bedst dine medarbejderes drivkraft at kende, hvis du har en åben dialog med dem, og du kan observere dem i arbejdet.

Hvis du vil have afklaret dine medarbejderes værdier, kan du stille følgende spørgsmål:

  • Hvilke værdier er vigtige for dig, og hvordan kommer de i spil i arbejdslivet?
  • Hvordan kan andre opleve de værdier, du har?
  • Hvornår opstår der udfordringer mellem dine egne værdier og arbejdsopgaverne?

Sådan får du motiverede medarbejdere

Du skal kende både til de værdier, der giver motivation, men også hvad der kan demotivere medarbejderne.

Brug samspillet med både iagttagelser og dialog med medarbejderen til at finde ind til værdierne, der giver motivation og blod på tanden.

Jo bedre du kender drivkraften og værdierne, jo lettere vil du have mulighed for at skabe de rammer, der giver den bedste motivation for både enkelte ansatte, men også grupper af medarbejdere.